"Kære Simonne
Det går rigtig godt her. Jeg dumpede ganske vist igennem min sunde stil i går aftes og spiste dels for meget (kartofler, som jeg elsker) og dels sukker. Derfor er jeg også lidt oppustet her til morgen.
MEN jeg kommer op på hesten igen idag, for jeg har haft det helt fantastisk godt i den forgangne uge: lethed i kroppen og – dermed – overskud både fysisk og humørmæssigt. Podagraen og eksemen er der naturligvis ikke ændret endnu – men jeg er sikker på at der sker noget i løbet af september!!!
Takket være din inspiration har jeg ændret mange ting i min dagligdag:
Jeg tager olie hver morgen (på trods af smagen – men jeg forestiller mig, at der løber sundhed ned gennem spiserøret og det hjælper lidt 🙂
Jeg drikker – tilnærmelsesvist – 3 liter kande-vand dagligt
Jeg er helt forelsket i min nye Vitamix, og den laver dagligt skøn mad til mig – elsker den konsistens, den kan frembringe og har fundet ud af, at grønsagssupper er nemme at variere.
Jeg har købt et lager af økologiske grønsager, som befinder sig i kasse udenfor døren
Jeg har ryddet op i, hvilke “sager” der er i køkken skuffer og skabe – og smidt ud!
Og nyindrettet køkkenet i det hele taget!
Jeg overvejer at komme igen på et detox-kursus – dog nok ikke allerede i oktober.
Kærlig hilsen – og tak"
Per Rasmussen, Århus